INFO: Den årlige Thy Hike vandretur bliver ikke afholdt denne sommer grundet barsel.

Genfind forbindelsen til naturen

Kom med på natureventyr med Thy Hike!
I 2025 afholder vi ikke det årlige tre dages sommerhike, men du er velkommen til at række ud hvis du er en virksomhed eller vil have et privat arrangement efter sommeren.

En gruppe mennesker går i en dyb skov under solnedgang, omgivet af grønne planter og træer.

meget mere end en vandretur

naturenoplevelser og fællesskabER

Thy Hike er meget mere end en vandretur; det er din indgang til autentiske oplevelser i Danmarks vildeste natur og en mulighed for at skabe nye forbindelser, til naturen og gennem stærke fællesskaber. Fordyb dig i naturen og dens skønhed. Naturen styrker sundhed, velvære og mental trivsel, og den kan udvide din horisont gennem uforglemmelige naturoplevelser.

Kom med, og oplev magien ved Nationalpark Thy og lad os sammen skabe mindeværdige oplevelser og natureventyr.

en helt særlig naturoplevelse

Vi ønsker at skabe mindeværdige og meningsfulde oplevelser i og med naturen, der tager dig ud af dit hoved, ned i kroppen og ind i sanserne. Kom afsted med Thy Hikes og få et afbræk fra hverdagen, hvor du kan mærke at du lever, gennem godt fællesskab, med god mad, trætte ben og rundt om et bålet.

Kom og oplev Danmarks største vildmark, Nationalpark Thy med både klithede, skov og kyst. Duften af mos, fugle der kvidrer, morgenyoga, bål der knitrer, gyldne sensommeraftener, gode historier, grin, stjernehimmel og storslået natur.

Ses vi?

Jeg sad og smilte hele vejen hjem til København søndag, dejlig træt i kroppen, fyldt med de skønneste oplevelser fra Thy Hike.
— Tony F. Godt
To personer bærer en stor pande med mad ved udendørs grilning, mens en person i baggrunden står i baggrunden.

Mad

I Thy Hike elsker vi god mad. Derfor er mad en stor del af flere af vores sommer-oplevelser. Når du er afsted med os, sørger vi for din morgenmad, din frokost og aftensmad. Efter en dag med flere kilometer i benene og frisk luft til hovedet, er et måltid nydt omkring bålet, lige den nøk mere tilfredsstillende.

En gruppe mennesker står ude i det grønne, nogle kigger ned, andre ser interesserede ud, på en overskyet dag.

FÆLLESSKAB

Noget af det bedste, du også oplever med Thy Hike, er mødet med forskellige typer af mennesker i alle aldre og med vidt forskellige baggrunde. Lige dér har vi noget til fælles, for uanset om du er 20 eller 75, så er vi alle lige, der midt i den store natur.

Kvinde sidder i græs ved stranden, spiser sandwich, med en blå rygsæk, skyet himmel og hav i baggrunden.

VILD NATUR

Nationalpark Thy er med sine ganske unikke naturtyper vores arena. Her kommer tempoet helt ned og du har rig mulighed for at suge roen til dig og lade dig fordybe. Ruterne går gennem klitheder, søer, kyst og dybe klitplantager.